Solistfacetter - Kim Sjøgren

Kim Sjøgren er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra han aflagde solisteksamen i 1988.

Han har en lang række koncerter bag sig, både som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Han optræder i fast duo-samarbejde. Foruden sin udøvende virksomhed er Kim Sjøgren lærer ved musikskolerne, hvor han underviser i violin og kammermusik på MGK (Musikalsk GrundKursus).

Kim Sjøgren behersker den klassiske violins mange facetter, lige fra det inderlige over det mere komplicerede til det fyrige og temperamentsfulde.

Hans repertoire er yderst bredt og spænder over ca. 400 års musik: Renæssance, barok, wienerklassik, spansk/ sydamerikansk romantik og nyere musik.

I koncertsituationen sætte Kim Sjøgren værkerne ind i en historisk sammenhæng, så man forstår, hvorfor musikken fra en bestemt periode klinger netop sådan.